Forsiden
31.10.11: Brau Beviale 2011, der løber af stablen fra den 9. til 11. november i Messecenter Nürnberg, betegnes som verdens mest betydningsfulde udstilling for drikkevareindustrien i år. Godt 1.300 udstillere vil præsentere informationer om nye udviklinger og forbedringer i drikkevareråvarer, - teknologi, -logistik og -markedsføring for forventet omkring 32.000 besøgende, hvoraf omkring 30 procent vil komme fra udlandet.
Læs mere
31.10.11: Fra i morgen vil hvid være det nye røde. I hvert fald hos drikkevaregiganten Coca-Cola, når man sammen med WWF World Wildlife Fund søsætter en massiv ny kampagne, der skal hjælpe med at beskytte isbjørnens arktiske hjem. Og for første gang nogensinde gør Coca-Cola sine ikoniske røde dåser hvide for at støtte isbjørnen. Samtidig forpligter man sig til at give op til tre millioner US-dollars til WWF’s indsats for at bevare isbjørnen. Virksomheden opfordrer også fans i USA, hvor kampagnen kører, til at deltage i "Arctic Home"-indsamlingen ved at sms'e donationer.
31.10.11: Korsnäs, der er en af Sveriges førende producenter af karton og papir, lancerer nu ”Korsnäs Artisan”, en ny kartonkvalitet med silkeagtig overflade til premiumsegmentet. Og den britiske supermarkedskæde Marks & Spencer har allerede valgt den nye kvalitet til at relancere dele af sit kagesortiment.
25.10.11: Sammen med sin kunde Carl Kühne KG har tyske RPC Kutenholz har udviklet en speciel 2-liters dunk til food service-markedet. Formen og specifikationerne oplyses at være designet i henhold til produktions- og påfyldningsbehov hos kunden.
31.10.11: Kødfars, brød, juice og meget anden mad pakkes ofte i en beskyttende atmosfære, som forlænger holdbarheden. I dag er der ifølge svenske forskere inden for atomfysik og förpackningslogistik ingen god metode til at kontrollere, om emballagen har det rigtige indhold af gasser. Men de har nu udviklet et nyt laserinstrument, som skal kunne løse problemet. Et første produkt planlægges at være færdigt til markedet senere i dette efterår.
31.10.11: Forestil dig, at du netop er stået af dit lokaltog på en af byens store stationer for at skifte til den toglinie, som skal bringe dig det sidste stykke på arbejde. Der er få minutter til dit næste tog kører, hvilket mageligt giver dig tid til at foretage dagens indkøb i supermarkedet. Alt hvad det kræver er, at du fisker din smartphone frem og finder de varer du skal bruge på supermarkedets hylder. Det kan godt være, at klokken kun er 7:30 og altså længe før åbningstid, men det spiller ingen rolle; dine varer skal nok blive leveret ved din hoveddør, når du er hjemme igen efter fyraften.
31.10.11: Hvor stammer appelsinerne i min juice fra? Hvor græsser de køer, hvis mælk jeg drikker? – Nu om dage ønsker forbrugerne at vide alt om den mad, de køber, og for fødevareproducenterne er QR-koder en moderne måde at holde forbrugerne orienteret på. Men vi er kun lige begyndt at opdage, hvad denne teknologi er i stand til, fastslår Martin Herrenbrück, chef for Global Marketing og Business Development hos SIG Combibloc, mens han udpeger et par eksempler på denne aktuelle tendens for fødevarer og emballager.
27.10.11: Mange virksomheder er i øjeblikket i færd med for alvor at opdage de såkaldte QR-koder, der er en kvadratisk boks med sort-hvide pixels, som danner en todimensionel "streg"-kode - og som mange derfor kalder en 2D-kode. Det to-dimensionelle symbol dukker op på utallige emballager eller plakater. Og med printeren ”m600 advanced” fremstillet af tyske Wolke Wolke Inks & Printers GmbH, kan disse QR-koder nu printes direkte på emballagen.